Sidevisninger i alt

torsdag den 26. maj 2011

5 dage på bloggen....

Tak til de mange besøgende på min blog på bare 5 dage. Jeg er helt overvældet! Men det giver mig bestemt lyst til at gå videre med at lære, hvordan blog-teknikken virker. Her er et forsøg på at indsætte en video (Julebazar i Vejleå Kirke 21.12.2010), optaget af vores lokale TV-Ishøj og udgivet på YouTube sidste år. Håber det virker. (Beklager tandsættet :))

Velkommen igen
- til både besøgende og faste læsere.

Jeg er glad for de mange kontakter, det giver, at være blogger. Og sikke mange flotte blogs I har. De har allerede givet så megen inspiration til nye strikkeprojekter, at jeg drømmer om det om natten.

På gensyn her på min og jeres blog.
Karen

Videoen kom ikke på, men dette link skulle virke:
http://youtu.be/ORe6P8P3vZM

lørdag den 21. maj 2011

Velkommen

På min blog kan du læse om min passion: Håndarbejde.
Lige for tiden er det strikning og hækling, der optager mig mest.
Især efter en travl arbejdsdag er det en lise for sjælen at slænge sig i sofaen med et strikke- eller hækletøj. Så er der også tid til at filosofere lidt over dagen der gik og de opgaver, der venter i morgen.

Sidste år oprettede jeg et Nørkleværksted, hvor vi sammen producerer ting, der sælges til fordel for Menighedsplejen her i Ishøj Sogn, hvor jeg er præst. Det er en sjov og hyggelig aktivitet.

Velkommen til at følge med på min blog

Et lille udsnit af nogle af de ting, vi lavede sidste efterår:




Nørkledamerne